Eventpuljen
Formålet med Eventpuljen:
- At markere Aarhus som eventby både nationalt og internationalt via hvervning, samt afvikling af store byevents og store, nationale og internationale sportsevents, der bidrager til at skabe vækst, udvikling og oplevelser.
- At understøtte byens generelle brandingkarakteristika.
Puljen er på 5,8 mio. kr. årligt.
Hvilke events kan der søges til?
Eventpuljen vil kunne bruges til at støtte både events som kommer "udefra" samt lokalt forankrede byevents. Det afgørende er ikke hvor eventen kommer fra, men eventens omfang og betydning for byens brand nationalt og internationalt.
Herudover vil der være speciel interesse for store events som i særlig grad er i stand til at inddrage og involvere det lokale kulturliv.
Hvad kan der konkret ydes støtte til?
Som udgangspunkt er sigtet med puljen hvervning eller gennemførelse af arrangementer, der ikke tidligere har været afholdt i Aarhus, idet der ikke er tale om en driftspulje. I særlige tilfælde kan dette princip dog afviges, hvis udbyttet for byen vurderes at være særlig stort ved tilbagevendende events.
Som eksempler på events der har modtaget støtte fra puljen kan nævnes
- VM i badminton Thomas & Uber Cup
- VM i Cross 2019
- Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018
- Sculpture by the Sea
- The Tall Ships Races
- UEFA U21 EM Fodbold
- EM herrehåndbold
- Århundredets Festival
- NorthSide Festival
- Aarhus City Halvmarathon
- Produktion af Dicte-serien
Puljen vil kunne benyttes til at understøtte gennemførelsen af store events, som finder sted i byen, så byen samlet set sikrer en god gennemførelse og omtale af arrangementet. Endelig vil puljen kunne benyttes til at understøtte byens generelle brandingkarakteristika.
Alle henvendelser og ansøgninger sendes på mail til AarhusEvents@aarhus.dk.
Der er løbende ansøgningsfrist og ved fremsendelse af ansøgning skal et overordnet indtægts- og udgiftsbudget medsendes.