Gå til hovedindhold

EM i 3-Bande Carambole billard

Alle er inviteret på Dokk1 til billardfest i verdensklasse.

Der venter en billardfest i særklasse på Dokk1 fra 28. marts til 5. april. Her kan alle interesserede opleve europamesterskaberne i U-25, Kvinder og Kvinder landshold i 3-Bande Carambole. Denne disciplin er den sværeste inden for billard og betragtes derfor som sportens absolutte kongedisciplin.

Danmark vil være repræsenteret i alle discipliner, blandt andet af den regerende verdensmester i 3-Bande Carambole, Charlotte Sørensen, som er blandt favoritterne til titlen.

Udover europamesterskaberne afholdes der også DM i disciplinen Skomar – blandt andet for socialt udsatte værestedsbrugere – og DM for juniorer i Keglebillard på små billardborde samt Aarhusmesterskaberne i skolebillard.

Derudover er der informationsstande fra byens billardklubber, og alle interesserede kan selv prøve kræfter med at spille billard.

Der er gratis adgang under samtlige konkurrencedage.

Fakta om eventen

Tid: 28. marts – 5. april

Sted: Dokk1

Pris: Gratis adgang

Arrangør: Den Danske Billard Union i samarbejde med lokale billardklubber, Aarhus Kommune og Sport Event Denmark

Værd at vide om billard

⦁ et spil, man kan spille, uanset alder, køn og kropstype.

⦁ samler mennesker på tværs af sociale lag og bliver et værdsat og vigtigt aktiv for mange.

⦁ alle kan spille uden forudgående kundskaber og straks få en succesoplevelse.

⦁ et strategisk spil, som udfordrer konkurrencegenet, kræver koncentration, præcision, teknik og fokus.

⦁ et spil, hvor man får rørt sig. Undersøgelser viser, at man sagtens kan gå 4000-6000 skridt ved at spille få timers billard. Desuden får man strakt sine muskler og led og øvet sin motorik.

⦁ et spil, som skaber gode fællesskaber for isolerede og ensomme.

⦁ et godt tilbud til de unge, som ikke passer ind i de normale fysiske sportsgrene, men gerne vil være aktive på andre måder.

⦁ et spil, som skaber tryghed for udsatte grupper som fx veteraner, hjemløse eller andre marginaliserede.

⦁ et godt redskab til inklusion og integration.

Sidst opdateret: 26. marts 2025