Gå til hovedindhold
Medrivende pop-appel

Østen

Main Scenen fra kl. 19.00

Østen er en aarhusiansk sanger og sangskriver. Hans debutalbum Daylight udkom i oktober 2024 og behandler bl.a. temaer som rodløshed, depression og at nøjes, ligesom albummet er opkaldt efter en lysterapilampe, der erstatter sollys.

Daylight er fyldt med personlige fortællinger fra Østens liv. Med stærke tekster, storladne produktioner og medrivende pop-appel har albummet begejstret både anmeldere og lyttere.

Da Østen på sin seneste tour besøgte Train i Aarhus, udløste det en 6-stjernet anmeldelse fra GAFFA:

“Østen har fundet et enormt overskud på scenen, og det afspejler sig ikke blot i den blændende udstråling. Den er også at finde i den fortrinlige vokal, der trods et fint udgangspunkt alligevel har udviklet sig til noget ganske enestående. (…) Vi er fanget i Østens storladne arrangementer, der udfoldet af et uovertruffent liveband gør scenen til en musikalsk legeplads, hvor alle børn leger lige.”

Sidst opdateret: 19. juni 2025