AarhusGuiden

     

               

 

Du kan ved hjælp af AarhusGuiden danne dig et overblik over det aarhusianske kulturliv – herunder koncerter, festivaler, udstillinger og sportsbegivenheder.

Du kan hente AarhusGuiden til din telefon i App Store eller i Google Play eller ved at trykke her:

Få dit eget login

AarhusGuiden trækker alle sine arrangementer fra Aarhus Kommunes eventdatabase, http://www.detskeriaarhus.dk/ (åbner nyt vindue)

Eventdatabasen er en åben database, som alle event-arrangører kan indtaste sine events i. Det eneste krav er, at eventen er offentligt tilgængelig. 

Bliv oprettet som bruger i eventdatabasen

1. Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger i eventdatabasen www.detskeriaarhus.dk, kan du kontakte kommunikation@mkb.aarhus.dk, som vil oprette dig som bruger. 

Opret og rediger begivenheder i eventdatabasen

2. Gå ind på http://detskeriaarhus.dk og tryk på "log ind" i øverste højre hjørne. Du logger ind med tilsendte brugernavn og adgangskode.

3. Tryk på "Begivenheder" øverst på siden. Klik derefter på "Tilføj begivenhed".

4. Angående felterne "Arrangør" og "Sted": Hvis du ikke kan finde det sted, eventen foregår, eller du ikke kan finde din forening, skal du blot kontakte kommunikation@mkb.aarhus.dk, som vil oprette stedet og/eller arrangøren i databasen.

5. Udfyld alle relevante felter - felter markeret med rød stjerne er påkrævet. Husk at tagge begivenheden med relevante tags. Du finder en liste over godkendte tags, når du udfylder feltet. 

6. Dato: Hvis en event varer over flere dage, skal du oprette flere "Dato og tid"-felter. Det gør du ved at klikke på knappen "Tilføj ny dato" nedest ude til højre i formularen, så der kommer endnu et "Dato og Tid"-felt frem, hvor du så skriver næste dag ind - og det skal du gøre for hver dag eventen varer. 

7. Når du har udfyldt alle relevante felter, klik på "Gem" og din event er gemt i databasen. Når du har oprettet eller redigeret en event i databasen, går der en time, så kan du se det i appen AarhusGuiden og på de andre kanaler.

8. Hvis du efterfølgende skal redigere i din event, skal du klikke på "Begivenheder", hvor der vil være en liste over de begivenheder, du har oprettet. Klik på "Rediger" i højre side, hvorefter du kommer ind i din event igen og kan tilrette efter behov.

Navngivning af billeder og brug af æ, ø og å

Når du tilknytter billeder til en event, så må billedet ikke indeholde æ, ø og å i navnet. Mange systemer har det svært med de tre bogstaver, og det kan betyde, at dit billede ikke bliver vist. 

Husk at tagge jeres begivenheder
Det er en god idé at give dine events tags inde i eventdatabasen. Hvis du nu taster en event ind, der hovedsageligt er for børn, vil det være oplagt at give den tagget for børn. Du kan sagtens tagge dine events med flere tags. Hvis du eksempelvis lægger en koncert ind, er det oplagt at give den taggene musik, underholdning og koncert.

Ved ferieaktiviteter
Så snart vi når ferietid - sommerferie, efterårsferie, vinterferie, påskeferie - så opretter vi en gruppe af begivenheder i AarhusGuiden til disse formål. Så brug endelig også disse tags, hvis du vil have dine events med i oversigterne, som vi laver. 

Brug af versaler i overskrifter
Du må meget gerne undgå at bruge versaler i overskrifter. Selvfølgelig er du velkommen til at begynde med stort forbogstav. Men det ser meget råbende ud, at hele event-titlen står med store bogstaver.