Gå til hovedindhold

Markedsføring i byrummet

Aarhus Kommune råder over forskellige muligheder for eksponering i byrummet, som du kan få adgang til, når du har et arrangement.

Indhold

    Markedsføring i byrummet

    Undersøgelser viser, at vi i dag tilbringer 25 procent mere tid uden for hjemmet end for 10 år siden. Blandt andet fordi vi er længere tid på farten i dag end tidligere, og fordi flere har en aktiv fritid. 

    Det betyder, at out-of-home (OOH) markedsføringsredskaber som billboards, bannere, reklamer på busser og taxaer etc. er blevet stærke redskaber, når man skal markedsføre blandt andet en event.

    I det aarhusianske bybillede er der mange forskellige markedsføringsplatforme, som du kan gøre brug af.

    Herunder kan du se, hvilke OOH-platforme, du har mulighed for at benytte dig af, hvis du skal afholde et arrangement i Aarhus. 

    Gadebannere

    Som arrangør har du mulighed for at ophænge bannere henover udvalgte veje i byen. Nedenfor finder du en liste over vejene.

    Gratis plakatsøjler

    I Aarhus kommune er der opstillet flere gratis plakatsøjler til ophængning af arrangement plakater. Der findes 55 steder i Aarhus, hvor arrangører kan hænge plakater op.

    Digitale infostandere

    Aarhus Kommune råder over otte digitale skærme (infostandere), der bliver anvendt til information om kulturarrangementer, sportsevents og andre begivenheder, der skaber liv i byen, ligesom kommunale oplysningskampagner også bliver eksponeret her.

    Fritstående plakatstandere

    Aarhus Kommune råder over 90 af byens fritstående plakatstandere. Arrangører med arrangementer støttet af Aarhus Kommune kan få adgang til pladserne, hvis Aarhus Kommune ikke selv skal bruge pladsen.

    Bannere i lygtepæle

    Aarhus Kommune råder over 126 bannerpositioner i udvalgte lygtepæle. Lygtepælebannere er målrettet større eventarrangører og andre store eventmæssige begivenheder i Aarhus.

    Plakatophængning

    Der er regler for hvilke plakater, der må ophænges i byrummet, samt hvor og hvordan.