Gå til hovedindhold

Torve, pladser og veje

I Aarhus har du mulighed for at benytte mange af byens torve og pladser til åbne arrangementer.

  • Læs op

Indhold

    Gå til Brug Aarhus

    Du kan via Brug Aarhus ansøge om at benytte det ønskede areal, men du skal være opmærksom på følgende:

    • Du kan ikke reservere offentlige arealer til private sammenkomster som f.eks. firmaarrangementer, reklamefremstød, salgsfremstød eller til arrangementer med et kommercielt indhold.
    • Det tager ca. 14 dage at behandle din ansøgning i Teknik og Miljø. Ved større arrangementer skal der dog forventes en længere sagsbehandlingstid.

    Bispetorvet

    Bispetorvet er den store, centrale, brolagte plads umiddelbart syd for Aarhus Domkirke og vest for Aarhus Teater. Ud over Aarhus Domkirke og Aarhus Teater er pladsen omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter, hotel og enkelte beboelser.

    Herman Sallings Plads

    Herman Sallings Plads (tidl. Havnepladsen) er centralt beliggende på de bynære havnearealer, og den er indrettet med grønne områder, to boldbaner til fodbold og basket samt springvandet Endless Connections.

    Isflagerne ved Pakhus 13

    Isflagerne ved Pakhus 13 er centralt beliggende på de bynære havnearealer og omfatter det niveaudelte område i lys granit mellem havnebassinet og Pakhus 13. Her kommer man helt tæt på vandet, med Pakhus 13 og Toldboden i baggrunden på Hack Kampmanns Plads.

    Jette Tikjøbs Plads

    Jette Tikjøbs Plads ligger i den nye bydel Aarhus Ø for enden af Bernhardt Jensens Boulevard. Pladsen er indrettet med grønne områder, og der er direkte adgang til Aarhus Havbane og udsigt ud over Aarhus bugten.

    Klostertorvet

    Klostertorvet er den store, centrale, chausséstensbelagte plads mellem Vor Frue Kirke og Guldsmedgade. På torvet er der et hævet areal, omgivet af træer og bænke, hvor arrangementer ikke er til gene for den øvrige færdsel. Pladsen er omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter og beboelser.

    Lille Torv

    Lille Torv er den mellemstore, centrale granitbelagte plads umiddelbart vest for Store Torv. Pladsen er omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, stormagasin, caféer og beboelser.

    Pustervig

    Pustervig er den lille, centrale, brolagte plads mellem Badstuegade og Volden. Pladsen er omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter og beboelser.

    Rådhuspladsen

    Rådhuspladsen er det mindre, flisebelagte fortovsareal nord for Aarhus Rådhus. Udover Aarhus Rådhus og Ridehuset er pladsen omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter og beboelser.

    Skt. Knuds Torv

    Skt. Knuds Torv er en centralt beliggende plads ved Ryesgade, som er en del af byens gågade. Pladsen er omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter og enkelte beboelser. På torvet er der opstillet syv specialdesignede kuber med opholdsmuligheder og forskellige grønne planter, der alle indbyder til ophold, hygge og muligheden for at nyde den mad, der kan købes enten inde fra Aarhus Central Food Market.

    Skt. Pauls Kirkeplads

    Skt. Pauls Kirkeplads har et lille, flisebelagte fortovsareal foran Skt. Pauls Kirke. Ud over Skt. Pauls Kirke er pladsen omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter og beboelser.

    Store Torv

    Store Torv er den store, centrale, granitbelagte plads umiddelbart vest for Aarhus Domkirke. Udover Domkirken er pladsen omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter, hotel og beboelser.

    Telefontorvet

    Telefontorvet er den lille, centrale, granitbelagte plads mellem Busgaden og Søndergade umiddelbart øst for Busgadehuset. Udover Busgadehuset er pladsen omgivet af etageejendomme med kontorer, forretninger, restauranter og beboelser – heraf nogle med altaner direkte ud til torvet.

    Øvrige veje og pladser

    Visse veje og pladser kan anvendes ved enkeltstående arrangementer. Det kunne f.eks. være lokaliteter som Tietgens Plads, Ingerslevs Plads, Vesterbro Torv, Steen Billes Torv, Rundhøj Torv eller lokale torve og pladser i Aarhus’ forskellige forstæder og landsbyer.

    Sidst opdateret: 13. december 2023